Vil du være med til at gøre en forskel for elever og studerende med en funktionsnedsættelse og ønsker du at supplere dine studier med knivskarpe erfaringer inden for juridiske kerneområder? Så er jobbet som student i Kontoret for Specialpædagogisk Støtte i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet måske noget for dig.
Vi kan give dig bred juridisk læring gennem arbejdsopgaver, som bringer dig i direkte kontakt med uddannelsesinstitutioner, leverandører, elever og studerende, interesseorganisationer og andre offentlige myndigheder. Du får et spændende og varieret job, hvor der lægges vægt på både selvstændigt arbejde og samarbejde. Hos os bliver du en del af et spændende arbejdsmiljø, omgivet af dygtige kollegaer med godt humør og høje ambitioner.
Dine arbejdsopgaver
- Bistand til kontorets jurister vedrørende bl.a. kontrakt-, forvaltnings og databeskyttelsesret samt i sager om aktindsigt.
- Bistand til kontorets handicapfaglige medarbejdere i klagesager om tildeling af specialpædagogisk støtte.
- Administration af kontorets juridiske postkasse.
- Udarbejdelse af udkast til besvarelse af diverse henvendelser fra uddannelsesinstitutioner og borgere vedrørende specialpædagogisk støtte.
- Diverse ad hoc opgaver.
Vi forestiller os, at du læser jura på mindst 3. semester af studiet. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har kendskab til eller interesse for kontrakt-, forvaltnings og databeskyttelsesret.
- Er analytisk tænkende og systematisk i din tilgang til arbejdsopgaver.
- Kan formulere dig klart og tydeligt på skrift og i tale.
- Kan bevare overblikket og samtidig har blik for detaljen i et til tider højt arbejdstempo.
- Har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation.
Om vores kontor
Vi administrerer de statslige specialpædagogiske støtteordninger (SPS-ordningerne) i forbindelse med uddannelse. SPS skal sikre, at elever og studerende med en funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Støtten kan bl.a. bestå af læse-skriveteknologi, andre hjælpemidler og støttetimer til f.eks. elever og studerende med ordblindhed, psykiske funktionsnedsættelser, bevæge- eller synshandicap. Vi administrerer SPS ordningerne på de fleste uddannelser på Børne- og Undervisningsministeriets område og på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
I kontoret er vi ca. 35 kolleger fordelt på sagsbehandlere, studentermedhjælpere og en række generalister med handicapfaglig, økonomisk og juridisk viden om området. Vi administrerer ca. 100 aftaler om indkøb af diverse specialpædagogiske ydelser, træffer årligt knap 200.000 afgørelser om tildeling af SPS og arbejder løbende med at kvalitetsudvikle SPS-ordningerne. Du bliver en del af en arbejdsplads med et godt socialt sammenhold, hvor vi alle brænder for at gøre det muligt for elever og studerende med funktionsnedsættelser at tage en uddannelse på lige fod med andre.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et studiejob med spændende opgaver med et højt fagligt niveau, og gode rammer for faglig udvikling, hvor du kan vokse med ansvaret. Du får fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdstiden, herunder mulighed for hjemmearbejde, og hvor der er en god balance mellem arbejdsliv, studieliv og privatliv.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver som udgangspunkt ansat 15 timer om ugen. Vi er dog fleksible i forbindelse med eksamensperioder m.v. Du bliver ansat som studentermedhjælper efter relevant overenskomst i staten. Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.
Din arbejdsplads bliver Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk.
Vi ønsker at besætte stillingen 1. november 2025 eller hurtigst muligt.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent, Michelle Pedersen på tlf.: 21 43 06 84.
Du kan også læse om styrelsen på vores hjemmeside www.stukuvm.dk og om de specialpædagogiske støtteordninger på www.spsu.dk.
Ansøgning
Send din ansøgning, cv og karakterudskrift via stillingsopslaget på vores hjemmeside senest 21. september 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 39 og 40. Samtalerne holdes på Teglholmsgade 1, 2450 København SV
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Holbæk, Tidemandsvej, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/aff3aa1d-1312-4723-9d12-46225d5bddeb