Sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion søges til apopleksiafsnit 03-3, Medicin 2, Holbæk Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Apopleksiafsnittet søger med lys og lygte efter en klinisk vejleder der brænder for at skabe de bedste rammer og muligheder for de uddannelsessøgende.

På afsnittet arbejder vi med helhedspleje af vores patienter, som fordeles ud fra synergi modellen. Som klinisk vejleder deltager du i dagligdagen på afsnittet som backup på de studerende og jeres tildelte patienter. Der vil i den daglige fordelingen blive taget højde for de studerendes mål med praktikken, samt at der naturligvis skal være tid til refleksion og læring. Du vil have en reduceret vagtbyrde, således at dine vagter fortrinsvis vil ligge i dag tid suppleret med enkelte aften og/eller nattevagter.

Det vil være din opgave at:

  • I samarbejde med AKU at planlægge og organisere praktikforløb for de studerende
  • Understøtte udviklingen af læringsmiljøet på og dermed fremme de studerendes tilegnelse af kompetencer i praktikken.
  • Tilrettelægge vejledning og undervisning ud fra de studerendes forudsætninger og i samarbejde med AKU evaluere og bedømme de studerende i forhold til de beskrevne mål.
  • Efter aftale med AKU og i samarbejde med de studerende, planlægge og afvikle fastlagte studieaktiviteter
  • Bistå AKU og på sigt afvikle kliniske eksamener

Vi har almindeligvis 2-4 sygeplejestuderende ad gangen som er på enten 2. eller 6. semester i længere praktikperioder på 10 uger, men også 1. semester studerende på snusepraktik og 7. semester i deres afsluttende 3-ugers praktikforløb.
Vi ser gerne at du allerede har 1/6 diplom og har gennemført modulet i klinisk vejledning, men ellers tilbydes denne uddannelse som led i ansættelsen som klinisk vejleder.

Om os

Vi er et stærkt fagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagoger og neuropsykolog, og neurologer der sammen med patienten og dens pårørende arbejder målrettet på at få patienterne tilbage til den så normale hverdage som muligt efter apopleksi.

Vi arbejder tværfagligt ud fra den rehabiliterende tilgang og ud fra fælles generelle sigtelinjer på patient-, pårørende- samt medarbejderniveau, og som en af de første afdelinger i landet vil du arbejde sammen med terapeuter i plejen både dag og aftenvagter. Små dagligdags gøremål for patienten kan kræve hård træning, og der skal planlægning og koordinering til, men også en høj grad af empati og faglighed. Derfor får du mulighed for at bruge alle dine kompetencer som sygeplejerske.

Vi forventer at du

  • Er ansvarsbevidst, faglig nysgerrig og ønsker at yde sygepleje på et højt fagligt niveau
  • Har erfaring med det medicinske speciale
  • Besidder gode pædagogiske evner og er kendt for at være god til at samarbejde med andre
  • Har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt på dansk
  • Har klinisk vejledermodul på diplomniveau eller mod på at tilegne dig den.
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig med stor holdånd
  • Er positiv og imødekommende med et godt humør, der smitter positivt af på andre
  • Har dansk autorisation som sygeplejerske

Har du medicinsk erfaring og brænder du for at reflektere, vejlede og undervise studerende så kom og bliv en del af vores dygtige personalegruppe.

Vi arbejder i skiftende vagter med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend. Stillingen er fuldtid i henhold til Regionens retningslinje, men vi er selvfølgelig imødekommende for, hvis du ønsker mindre end fuldtid.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende og du kan starte når det passer bedst for dig. Vi glæder os meget til at høre fra dig. Deadline for din ansøgning er 21. marts

Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marian Tronhjem matr@regionsjaelland.dk

Du kan også ringe til os på 25159201

Løn aftales i henhold til din overenskomst.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998380

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet