BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har en spændende stilling ledig, hvor du kan få mulighed for at blive specialiseret i osteoporose, med særligt ansvar for vores DXA-funktion.
Stillingen er på ca. 37 timer ugentligt, og med start pr. 01.04.24 eller efter aftale.
Osteoporoseklinikken er en del af vores Medicinsk Fælles Ambulatorium i Medicin 2 og i klinikken samarbejder vi med de endokrinologiske læger og sekretærer i Medicin 1.
Der er ansat en lægefaglig professor i osteoporose, som i dagligdagen giver adgang til faglig sparring og kvalitet på højeste niveau.
Vores osteoporoseklinik består i dag af tre sygeplejersker. Det er dette team som du primært vil blive en del. Derudover vil du få sygeplejefaglige kollegaer på tværs af specialerne i Medicin 2.
De øvrige specialer er reumatologi, geriatri, lungemedicin og gastroenterologi. Derudover har vi ansat en tværgående klinisk sygeplejerskespecialist, som understøtter den faglige udvikling.
Vi er altså samlet set en gruppe på 20 sygeplejersker og én social- og sundhedsassistent, som alle arbejder specialiseret med den ambulante sygepleje til patienter med medicinske lidelser. Vi mødes i det daglige til morgenmøde, frokost mm. og har derudover fælles møder, undervisning, tovholder funktioner mm.
Medicinsk Fælles Ambulatorium er lukket i weekender og helligdage, men hos os har vi weekendvagt hver. 4. weekend, ligesom vi deltager i helligdagsvagterne på Medicinsk Observations Afsnit.
Osteoporoseklinikken udreder og behandler patienter med osteoporose. Sygeplejerskeopgaverne er derfor alsidige og varierende med deraf mulighed for indflydelse på eget arbejde.
Vi foretager som sygeplejersker DXA-skanninger, har selvstændige sygeplejekonsultationer med både ny-henviste patienter og patienter til compliance samtaler. Vi vejleder i knoglevenlig livsstil og har sygeplejefaglige opgaver i forbindelse med injektionsoplæring og infusionsbehandling.
Du vil blive en del af vores arbejde med forebyggelse af sekundære frakturer via et frakturforebyggelsesprogram, hvor vi samarbejder med ortopædkirurgisk afdeling og akutafdelingen.
Som sygeplejerske med særligt ansvar for vores DXA område, får du hos os muligheden for at dygtiggøre dig, og blive DXA-operatør. Der vil til den aktuelle stilling på sigt følge et særligt ansvar for vores skanner med, vi kalder det strålehygiejneansvarlig. Med dette ansvar vil du skulle indgå i planlægningen og afviklingen af den løbende kompetenceudvikling af de andre sygeplejersker i DXA teamet.
Vi håber at ovenstående beskrivelse af sygeplejen til osteoporosepatienterne lyder interessant og måske passer med dine tanker for den næste faglige udfordring.
Vi kan tilbyde følgende:
Grundig introduktion til opgaverne i vores osteoporoseklinik med tilknyttet mentor. Oplæringen tilpasses dine nuværende kompetencer.
Kompetente kollegaer med et højt fagligt niveau, som alle brænder for at yde sygepleje af høj kvalitet.
En arbejdsplads med mange spændende udfordringer med mulighed for personlig udvikling
Vi ønsker os en kollega som er:
Sygeplejerske med flere års sygeplejefaglig erfaring, gerne på osteoporose området og gerne med tidligere DXA erfaring
En sygeplejerske der kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, men som samtidig er en tværfaglig teamplayer
En sygeplejerske som er nysgerrig på teknisk udstyr og som har flair for at arbejde med denne niche af din sygeplejefaglighed
Har lysten til at arbejde med løbende kvalitetsudvikling.
Er imødekommende og som en naturlighed bidrager til et fortsat godt arbejdsmiljø.
Der er ansøgningsfrist den 23. februar 2024, og samtaler vil blive afholdt den 26. februar 2024.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988421