BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
eHospitalet i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland søger en sygeplejerske til De Mobile Behandlings Enheder med base i Holbæk.
Region Sjællands strategi med 12 borgerløfter er ved at blive udrullet. Derfor er eHospitalet i færd med at etablere De Mobile Behandlings Enheder (MBE), som skal bistå sygehusbehandling af patienter i eget hjem i et tæt samarbejde med eHospitalets eLæge, som har behandlingsansvaret for patienterne.
Vi forventer at det bl.a. vil resultere i en aflastning af vores pressede sygehuse i Region Sjælland, men også en øget tilfredshed og ro for patienterne ved indlæggelse i eget hjem til sygehusbehandling.
Om jobbet – Vi tilbyder digVi varetager sygehusbehandling for de patienter som er for raske til at blive indlagt på sygehusafdelinger, men for syge til ikke at modtage sygehusbehandling. De Mobile Behandlings Enheder skal bl.a. behandle den stabile patient med Iv AB, Iv væsker m.m. Derfor har vi brug for dedikerede sygeplejersker, som har lyst til at varetage behandling af patienter, der indlægges til sygehusbehandling i eget hjem.
eHospitalet i Region Sjælland indgår i et samarbejde med kommuner og sygehuse om at skabe behandling i - eller tæt på borgerens hjem. Vi kan med digitale løsninger lave forebyggende indsatser og sygehusbehandling for borgerne i Region Sjælland. eHospitalet går ikke på kompromis med faglighed og service; patienten skal føle sig hørt og set - og opleve kvalitet i den ydelse, vi leverer.
Vi har 2 indsatsområder for målet om at sygehusbehandle borgerne i eller tæt på eget hjem:
- Forebygge indlæggelser med akut fremskudt visitation
- Overtage behandling og behandlingssansvar på fremskyndet udskrivelse fra sygehuset
De Mobile Behandlings Enheder varetager bl.a. akut og klinisk vurdering, sygehusbehandling, observation, blodprøvetagning med POCT udstyr og forbereder til virtuel stuegang med eLægen.
eHospitalet varetager ikke plejemæssige opgaver, disse udføres ved kommunens hjemmepleje/sygepleje, hvorfor det er vigtigt at have et godt samarbejde om patienten med kommuner.
Kompetencer- vi forventer at du- Er uddannet sygeplejerske - gerne med sygehuserfaring
- Gerne har erfaring med at dokumentere i Sundhedsplatformen
- Brænder for at indgå i et konstruktivt samarbejde på tværs af sygehuse, kommuner og hospitalet
- Motiveres af et tværfagligt miljø og bidrager til et godt fællesskab
- Har vilje og lyst til at være med til at udvikle hospitalet, ved at få øje på nye og bedre arbejdsgange
- Bidrager ansvarligt til fagligheden og fællesskabet ved at gå en ekstra meter, når du møder en gråzone
- Tændes af et godt formål og er vedholdende ift. opgaveløsning
- Møder patienten med respekt, professionalisme og interesse, og kan skabe hurtig kontakt og tillid
- B Kørekort er en forudsætning
- Vil skulle gennemgå og bestå et kompetence udviklingsprogram for at sikre dine kompetencer
Efterfølgende vil du arbejde i tæt samarbejde med eSpecialistsygeplejersken. De vil bistå virtuelt eller telefonisk med rådgivning og vejledning i dit daglige arbejde.
Om Det Nære SundhedsvæsenDet Nære Sundhedsvæsen varetager de sundhedsopgaver som ligger før og efter sygehusdelen.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved. I alt er der en medarbejderstab på mere end 200 faste medarbejdere samt over 200 timelønnet.
Løn og ansættelsesforholdDu møder ind på en af vores baser - for nuværende Holbæk, Næstved eller Nykøbing F. der står De Mobile Behandlings Enheders biler til rådighed. Du vil skulle køre ud til patienter i hele Region Sjælland.
Vi kører for nuværende fra kl. 7.00 - kl. 24.00 alle ugens 7 dage, hvorfor både dagvagter og aftenvagter forekommer.
Du vil have primær ansættelse ved vores center i Holbæk.
Stillingen er en fastansættelse.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
AnsøgningLyder dette som noget for dig, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Sammen med din ansøgning og CV bedes du vedhæfte relevante eksamens- og uddannelsesbeviser.
Ansøgningsfristen er mandag d. 29. maj 2023.
Samtaler afholdes tirsdag d. 6. juni 2023
Yderligere oplysningerHvis du har lyst til at høre mere om stillingen og de muligheder, der ligger i jobbet, så kontakt lederne for De Mobile Behandlings Enheder:
Tenna Børnig Mortensen, Områdeleder, tblr@regionsjaelland.dk
Tabita Sara Grønvold, Daglig leder for de Mobile Behandlings Enheder, tgv@regionsjaelland.dk
Du kan læse mere om strategien Region Sjællands strategi med 12 borgerløfter og ”Sundhedsaftalen” som danner grundlaget for vores vision.
Du kan også se vores organisationsdiagram.
Se præsentationsvideo af Det Nære Sundhedsvæsen her.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35028&linkref=12620&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834941