Sygeplejerske til kardiologisk afsnit, Holbæk Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du styrke din sygeplejefaglige udvikling igennem pleje og behandling af akutte hjertepatienter. Vi har fokus på at højne den kardiologiske faglighed via undervisning og daglig sparring med gode kollegaer. Kan du se at det kan være dig, så er det dig vi mangler i vores hjerteteam af gode, energiske og til tider tossede kollegaer.

Vores afsnit

Hjertemedicinsk team består af 1 sengeafsnit, et hjertemedicinsk dagafsnit og et ambulatorium.

  • Sengeafsnit 43-4, hvor der er plads til 23 patienter. Her modtager vi alle typer af hjertepatienter.
  • Hjertemedicinsk Dagafsnit 44-4, hvor vi foretager vi DC-konverteringer og transesophageal-ekkokardiografi. Derudover modtager vi patienter med Atrieflimren, som visiteres direkte hertil. Vi har også patienter som kommer ind til opfølgning efter udskrivelse.
  • Hjerteambulatorie, hvor vi har sygeplejedrevet klinikker. Alle sygeplejersker arbejder i kombinationsstilling mellem sengeafsnit og ambulatorie.

Vi har en udviklingssygeplejerske ansat til at have fokus på vores udvikling og sikre at vi har den nyeste viden omkring hjertesygdomme og behandling af disse.

Vi er 28 sygeplejersker og 11 social- og sundhedsassistenter. Derudover er der 18 kardiologer og 13 sekretærer. Vi har en vagplanlægger ansat, som tager sig af alt hvad der vedr. vagtplan og en husassistent, som står for bestilling og opfyldning af varer, samt andet forefaldende arbejde.

Jobindhold

Du tilbydes en fast stilling, hvor timetallet kan aftales individuelt.

Det vil være i blandede vagter, men vi tilstræber at arbejdsliv og privatliv matcher hinanden, derfor er vi også åbent for at høre, hvad der skal til for at stillingen matcher for dig.

Weekendvagt hver anden eller tredje weekend efter ønske.

Vi modtager komplekse patienter døgnet rundt. Vi modtager mellem 8-10 patienter dagligt. Derfor har vi et stort flow i sengeafsnittet. Vi har patienter som kræver tæt observation. De fleste af vores patienter har hjerteovervågning på.

Introduktion og kompetenceudvikling

Introduktionsperioden bliver individuelt tilpasset. De første 4 uger er du udenfor normeringen. Vi afholder evalueringssamtaler efter 4 uger og 8 uger, hvor vi følger op på dine kompetencer og trivsel.

Vi tilbyder også

  • Planlagt undervisning
  • Kardiologisk grundkursus
  • Kardiologisk efteruddannelse efter ca. 2-3 års ansættelse
  • Kompetencedage, Skills Stations - et fagligt udviklingstiltag på Holbæk Sygehus, med undervisning og vejledning samt mulighed for at udøve en række kliniske procedurer
  • Indflydelse på egen vagtplan. Fuldtids- eller deltidsansættelse.
  • En hverdag fyldt med alvor, sjov og humor

Flere spørgsmål?

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller komme på et uforpligtende besøg, så er du meget velkommen til at kontakte os. Skriv eller ring til oversygeplejerske Camilla Bendixen, tlf. 24921220.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36884&linkref=22033&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888285

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet