BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ny kollega til vores Nefrologiske sengeafsnit. Du vil indgå i vores introduktionsprogram, hvor du følges tæt af vores erfarne sygeplejersker. Du får flere kurser, når du er færdig med din introduktion, herunder oplæring i Peritonal dialyse samt nefrologisk grundkursus.
Holbæk sygehus skal, som led i Regionens vision, være styrkeposition indenfor det nefrologiske speciale. Vores fokus er derfor strukturerede patientforløb hvor barren er sat højt og hvor medarbejdernes faglighed inddrages i udviklingen af specialet.
Nefrologien er et komplekst og spændende speciale, hvor der hele tiden er nyt at lære. På sengeafsnittet har vi plads til 21 patienter, hvor en stor del af dem er kroniske og ofte også multisyge patienter. Herudover møder vi også nye patienter til akut udredning eller til elektiv undersøgelse og behandling. Vi kender vores kroniske patienter og deres pårørende, rigtig godt, hvilket giver ro og tryghed under indlæggelse.
Sengeafsnittet har i en periode haft base i Medicinsk Studieenhed, men skal i nærmeste fremtid flytte i egne lokaler. Du vil derfor få stor mulighed for, sammen med din leder og kolleger, at sætte retningen og rammen for nogle gode strukturerede patientforløb.
Vi forventer af dig
- At du byder ind med dine kompetencer og kvalifikationer
- At du ønsker at levere sygepleje af høj faglig kvalitet
- At du har en positiv og professionel tilgang til patienter, kollegaer og hverdagens udfordringer
- At du kan se muligheder frem for begrænsninger og bringer konstruktive ideer på banen
- At du har lyst til at fordybe dig i det nefrologiske speciale
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Mulighed for at blive en dygtig nefrologisk sygeplejerske få en afvekslende hverdag.
- En grundig oplæring til vores speciale og et individuelt oplæringsforløb der tager udgangspunkt i dine nuværende kompetencer
- Studiebesøg i Dialysen og i ambulatoriet
- En mentor der hjælper dig igennem det første år, som en del af vores onboardingprogram
- Ugentlig undervisning i afsnittet
- Nefrologisk grundkursus indenfor første år, samt mulighed for at opbygge og vedligeholde kompetencer
- Indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse
- Weekendvagt hver 2. eller 3. weekend
- Et arbejde med akut og kompleks sygepleje
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Anette Laursen på 51737519.
Stillingen ønskes besat pr. 1.9.2024 eller snarest muligt derefter.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071918