Vil du være med til at skabe sunde smil og gøre en forskel for børn og unge?
Tandplejen i Holbæk Kommune søger en engageret tandlæge til et barslesvikariat på 21 timer om ugen med tiltrædelse 1. oktober 2026.
Vi søger en tandlæge, der har lyst til at blive en del af en tandpleje med høj faglighed, engagerede kolleger og et stærkt fokus på samarbejde. Uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, får du en grundig introduktion og gode muligheder for faglig sparring og udvikling.
Om Tandplejen i Holbæk Kommune
Tandplejen i Holbæk Kommune består af omkring 60 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe sunde smil hos omkring 18.000 børn og unge.
Vi er i en spændende udvikling, hvor en ny central tandklinik er under opførelse. Samtidig arbejder vi målrettet med høj faglig kvalitet, stærke arbejdsfællesskaber og en drift, der giver de bedste rammer for både patienter og medarbejdere.
Hos os tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, faglig nysgerrighed og et fælles ønske om at udvikle tandplejen.
En hverdag med faglighed, samarbejde og variation
Som tandlæge bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og specialtandlæger arbejder tæt sammen om at skabe de bedste patientforløb.
Du får mulighed for at arbejde selvstændigt med egne patienter, samtidig med at du altid har kolleger tæt på til sparring og videndeling.
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:
- undersøgelse, diagnostik og behandling af børn og unge
- forebyggelse og sundhedsfremmende arbejde
- behandling med fokus på høj faglig kvalitet og trygge patientforløb
- tæt samarbejde med tandplejere, klinikassistenter og specialtandlæger
- aktiv deltagelse i den fortsatte udvikling af tandplejen.
Vi forestiller os, at du
- har interesse for børne- og ungetandplejen
- kommunikerer tydeligt og skaber tillid hos børn, unge og deres forældre
- arbejder selvstændigt, struktureret og med høj faglig kvalitet
- trives i et tværfagligt samarbejde og deler gerne din viden med kolleger
- har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme
- er positiv, fleksibel og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Både nyuddannede og erfarne tandlæger er meget velkomne til at søge.
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en tandpleje, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd.
Vi tilbyder blandt andet:
- et spændende barslesvikariat med stor variation i arbejdsopgaverne
- engagerede og hjælpsomme kolleger med høj faglighed
- grundig introduktion og tæt faglig sparring
- gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- en arbejdsplads præget af tillid, samarbejde og høj kvalitet
- mulighed for at være med til at præge udviklingen af fremtidens kommunale tandpleje.
Vi arbejder med afsæt i den anerkendende tilgang og principperne i den motiverende samtale. Derfor lægger vi vægt på, at du har lyst til at skabe trygge relationer og god dialog med både børn, unge og deres familier.
Arbejdssted
Dit primære arbejdssted vil være på en af vores klinikker i Holbæk. Du skal dog være indstillet på, at der kan være behov for arbejde på flere af tandplejens klinikker.
Arbejdstid
Barselsvikariatet er på 21 timer om ugen, fordelt på 41 arbejdsuger, med tiltrædelse 1. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist og samtalerDin motiverede ansøgning, inklusive eksamensbevis, CV samt andre relevante bilag, skal være os i hænde senest den 21. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler I uge 35 2026.
For yderligere oplysninger kontaktes leder af Tandplejen Johan E. Poulsen, tlf. 72 36 89 55.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Kanalstræde, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/27f9064c-4895-4a12-82b2-0b1960fd6cf2