BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nattevagt til fast 22 timers stilling i Informationen på Holbæk Sygehus
Telefonist/administrativ medarbejder søges til Informationen, Holbæk Sygehus i fast nattevagt pr. 01.02.24 eller snarest muligt.
Informationen er en servicefunktion, der er beliggende ved hovedindgangen på Holbæk Sygehus. Vi er bemandet hele døgnet - alle årets 365 dage.
Informationen betjener personlige henvendelser både fra patienter, pårørende og kollegaer, besvarer sygehusets hovednummer i omstillingen, overvåger og udsender alarmer, producerer ID-kort og meget, meget mere – døgnet rundt.
Vi er 10 medarbejdere, som deler vagterne i Informationen, heraf 3 som faste nattevagter, som arbejder kl. 22.00 – 06.00.
Stillingen er på gennemsnitlig 22 timer om ugen i et fast 3-ugers grundrul:
Uge 1: Arbejdes der mandag, tirsdag, onsdag
Uge 2: Arbejdes der torsdag, fredag, lørdag, søndag.
Uge 3: Er arbejdsfri
Du skal være indstillet på ekstra vagter, da vi selv dækker afløsning i forbindelse med sygdom og ferie. Der vil evt. også være mulighed for ekstra dagvagter.
Man er alene i Informationen på alle nattevagter, men oplæring vil foregå i både dag- og nattevagter. Så du skal kunne lide at arbejde alene – selv om du rigtig godt kan lide dine kollegaer. Samtidig skal du kunne lide at tage ansvar og selvstændigt finde en god løsning på en evt. opstået udfordring.
Du vil indgå i en velfungerende gruppe, hvor vi i teamet lægger stor vægt på fleksibilitet (begge veje), højt serviceniveau og et godt humør.
Den, vi søger:
- Kan holde hovedet koldt i pressede situationer og tage selvstændige beslutninger
- Er serviceorienteret med situationsfornemmelse
- Er robust i forhold til natte- og alenevagter – erfaring med dette foretrækkes
- Er positiv, høflig og har et stort servicegen
- Er fleksibel i forhold til ekstra vagter
- Har gode kommunikationsevner
- Er ansvarsbevidst
- Er vant til at bruge PC i arbejdet
- Behersker engelsk på samtaleniveau
- Har erfaring fra et job i en Information eller lign. servicefunktion, hvor du møder mange mennesker.
- Er en glad og åben kollega med gode samarbejdsevner, der har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Personer med kendskab til funktioner på et sygehus foretrækkes.
Vi tilbyder:
- En afdeling med masser af humor i hverdagen
- Gode kolleger, der omgås hinanden på en udadvendt, respektfuld, hjælpsom og humoristisk facon
- Stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi supplerer hinanden godt med vores forskellige personligheder og baggrunde
- Introduktionsprogram i trygge rammer
Den faste løn ved 22 timer/uge udgør pt ca. kr. 15.300 afhængig af erfaring. Hertil kommer udbetaling af diverse aften/nattillæg og ekstratimer. De første 4/5 uger er oplæring, og her må forventes ca. 4 arbejdsdage pr. uge. Stillingen ønskes besat senest den 1. februar eller efter aftale.
Hvis du vil vide mere om stillingen og vores spændende arbejdsplads, er du velkommen til at ringe til leder af Informationen Gitte Moesgaard, tlf. 21674763 eller sende mail til gme@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist: 11. december 2023
Samtaler forventes afholdt i uge 50
Tiltrædelse 1. februar 2024 – eller snarest muligt
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944792