BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har brug for en ny kollega til undervisning i dansk, alm. skolefag og evt. musik
Om os
På Tuse skole er vi godt 660 børn og 50 voksne i 0.kl. – 9.kl. Vi er en tre-sporet skole, og du bliver del af et team i et "lodret spor". Vi arbejder med fleksibelt skema, hvor du sammen med dit team lægger skema for egne klasser.
Om dig
Du er læreruddannet, kompetent og har lyst og vilje til både undervisning og skolens øvrige opgaver. Du kan både stå alene i en klasse/hold og vægter samarbejde med dine teamkolleger højt.
Du skal medvirke til fortsat udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Fællesskabet skal være for alle.
Du har en tro på, at alle børn kan lære alt hvis de støttes og øver sig. Du ser dig selv som den vigtigste "faktor" i børnenes læring.
Du kan omsætte ord og god vilje til konkret handling.
Du har mod og lyst til at prøve nyt og til at eksperimentere. Og så er du selvfølgelig anerkendende i din tilgang til andre.
Om jobbet
Vi har brug for en lærer, der vil alle børn, og som kan reflektere og tænke løsninger i hverdagen. Vi har brug for en lærer der kan samarbejde med forældre, kollegaer, PPR og ledelse.
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os, ligesom du også er meget velkommen til en rundvisning på skolen.
Kirsten Staxen, pædagogisk leder - tlf. 7236 6398
Ib Krogh, skoleleder – tlf.nr. 7236 6399
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder.
Der indhentes børneattest ved ansættelse.
Ansøgningsfrist:
Ansøgning inkl. bilag (husk kopi af eksamensbevis) sendes via nedenstående link senest onsdag den 13. december 2023.
Samtaler: Mandag den 18. december 2023.
Start: 1. februar 2024 eller hurtigst muligt.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4d25f1a5)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
LAER-Tuse og Udby Skole, Jernbanevej, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948568