BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Velkommen til en hverdag, hvor du vil møde nysgerrige børn, engagerede voksne og en vilje til at skabe et godt skoleliv. Alle børn kommer med forskellige forudsætninger, men vi tror på, at alle kan lykkes.
Vi søger pr. 1. marts 2024 en uddannet pædagog. Stillingen vil være både i skole og SFO.
Vi har brug for dig, der:
- er pædagog med erfaring fra skole og SFO
- kan understøtte dannelse og udvikling hos alle børn
- kan bevare overblikket i en hektisk hverdag
- har en positiv og inkluderende tilgang til samarbejdet med børn– også når det er svært
- kan følge vores grundsyn om, at vi skal være dygtige til at forstå barnets perspektiv, og vil indgå i et løbende arbejde med dette.
Vi kan tilbyde dig:
- et kompetent og forpligtende arbejdsfællesskab med dygtige og engagerede kolleger, der prioriterer trivsel, faglighed, samarbejde og arbejdsglæde meget højt
- en varieret hverdag sammen med børn, der generelt er glade for deres skole
- en engageret forældregruppe.
- at du indgår i et team med lærere og pædagoger, som bliver dine nærmeste kolleger
Lidt om os
Tuse Skole er en 2-3-sporet skole beliggende i Tuse by, lidt vest for Holbæk. I skolen er der ca. 660 børn i 0.-9. klasse og ca. 70 voksne. De fleste børn går i SFO/klub.
Vi arbejder ud fra betragtningen, at alle børn gør det rigtige, hvis de kan, og at alle børn kan lære det meste, hvis de bliver støttet undervejs.
Hvis du har brug for yderligere oplysninger eller har mulighed for at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte:
Gitte Lohmann Olsen - pædagogisk leder tlf.7236 9575.
Kirsten Staxen – Pædagogisk leder tlf. 7236 6398
Du kan også læse mere om skolen på: https://xn--brnenesskole-vjb.dk/vaelg-din-skole/tuseudby-skole/
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst
Ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder
Der indhentes børneattest ved ansættelse
Ansøgningsfrist:
Ansøgning inkl. bilag (husk kopi af eksamensbevis) sendes senest den 15. januar 2024.
Samtaler: Den 19. januar 2024.
Opstart: 1. marts 2024 eller snarest derefter.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Tuse Byvej 2, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952977