BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du hjælpe os implementere Barnets lov? Og vil du være med til at skabe gode forudsætninger for at kommunens børn, unge og familier, der af forskellige årsager er udsatte, kan leve et meningsfuldt liv med udvikling, fællesskaber og udfoldelsesmuligheder?
Er du fagligt nysgerrig, optaget af kvalitet i sagsbehandlingen og det gode samarbejde? Så er det dig vi søger!
Hvem er vi?
I Børn, Unge og Familier er vi et stærkt arbejdsfællesskab med fokus på trivsel og faglig udvikling. Vi arbejder i fire teams, hvor vi yder støtte til børn og unge mellem 0-22 år og deres familier.
Vi søger rådgiver til vores specialteam og børneteam.
Specialteamet, som aktuelt består af 12 sagsbehandlere og 2 understøttende administrative funktioner varetager sagsbehandling på det handicapspecialiserede område for børn og unge fra 0-17 år.
Børneteamet består af 12 sagsbehandlere, og teamet varetager myndighedssagsbehandling og yder støtte til børn mellem 0-14 år og deres familier.
I hverdagen samarbejder vi tæt på tværs af vores fire teams både med faglig sparring og i løsningen af den samlede kerneopgave. Vi er fagligt ambitiøse og gør os umage med både det interne og det eksterne samarbejde. Vi lægger vægt på tydelig kommunikation og på at møde familierne i øjenhøjde med forståelse for den enkeltes situation. Vi prioriterer plads til humor og fællesskab og arbejder målrettet med at styrke den gode trivsel og arbejdsmiljøet i vores til tider hektiske hverdag. En anerkendende omgangsform er meget vigtig for os.
Vores afdeling Børn, Unge og Familier er en del af kerneområdet Social Indsats og Udvikling, der arbejder med drift og udvikling på hele det specialiserede socialområde.
Arbejdsopgaverne
Dine opgaver bliver blandt andet:
- Børnesamtaler, råd og vejledning, mødeledelse i forbindelse med partshøringer, opfølgnings- og netværksmøder
- Udarbejdelse af screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser
- Deltagelse i tværfaglige samarbejdsfora med familierne, skoler, dagtilbud og PPR.
- Iværksætte indsatser og handicapkompenserende støtte
- Varetagelse af vagtfunktion.
I Holbæk Kommune har vi implementeret sammenhængende borgerforløb. Vi tilbyder borgere og familier, der har komplekse sager på tværs af kerneområder, en samlet plan, en fast tovholder og et tværfagligt team. Du skal derfor trives med at koordinere borgeres og familiers sager.
Med den koordinerede sagsbehandling er vi fælles om at støtte op om borgeres og familiers trivsel og udvikling med det formål at sikre, at alle bliver mødt med den rette hjælp for at sikre fastholdelse i skole, uddannelse og beskæftigelse.
Hvem er du?
Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler. Du har ordentlighed som en vigtig del af dit værdisæt og møder borgeren som din vigtigste samarbejdspartner. Herudover er du:
- Interesseret i det specialiserede børneområde. Det er ikke et krav, men en fordel, at du har erfaring med myndighedssagsbehandling
- Refleksiv og kan benytte faglige metoder og tilgange såsom ICS og SOS
- Systematisk og effektiv i din sagsbehandling (kendskab til fagsystemet DUBU er en fordel, men ikke et krav – du vil blive oplært i systemet)
- God til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- Selvstændig og kan prioritere dine arbejdsopgaver og være opsøgende på tværfaglig opgaveløsning
- Positiv og det gør ikke spor, hvis du har en god portion humor
- Udstyret med kørekort.
Det får du
Vi tilbyder en levende arbejdsplads præget af tværfagligt samarbejde med fokus på løsninger og muligheder. Herudover får du:
- Danmarks bedste kollegaer
- Introforløb og egen mentor
- Løbende kompetenceudvikling og sagssupervision
- Engagerede og dygtige kolleger, som prioriterer både samarbejde og socialt samvær i en travl hverdag
- Mulighed for at bringe din faglighed i spil og gøre en vigtig forskel for udsatte børn og unge og deres familier
- Flekstid, dog skal du være tilgængelig i den daglige telefontid fra 8.30-10.00
- Arbejdsplads midt i Holbæk by og tæt på stationen.
Det praktiske
- Ansøgningsfrist er den 20. februar. Du sender din ansøgning via neden stående link
- Stillingerne er til besættelse den 1. marts eller 1. april 2024
- Spørgsmål kan rettes til teamleder for specialteamet Mia Touborg på tlf. 7236 2048 eller
teamleder for børneteamet Birgitte Tjørnebjerg på tlf. 7236 3787 - Samtaler forventes afholdt den 22. – og 23. februar
- Løn- og ansættelsesforhold forhandles individuelt
- Vi indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Jernbanevej, 6, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988781