Vil du være med til at forme fremtiden i Kirurgisk Afdeling og er du uddannet lægesekretær, så er det måske dig vi mangler hos os

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at forme fremtiden i Kirurgisk Afdeling og er du uddannet lægesekretær, så er det måske dig vi mangler hos os!!

Kirurgisk afdeling består af tre afsnit: Kirurgisk–Gynækologisk Sengeafsnit, Kirurgisk Ambulatorium og Endoskopiafsnit. Alle tre afsnit er travle på hver deres måde, men fælles for dem alle er, at der trods travlhed er en god stemning og et fantastisk tværfagligt samarbejde.

Da vi har en kollega, der er gået på pension og én, der har søgt andre udfordringer, søger vi nu lægesekretær til sengeafsnittet og endoskopiafsnittet per 1. august 2023 eller efter aftale.

Synes du, at det kunne være mere interessant at komme rundt og være en del af alle tre afsnit, så er det nu også muligt, at få en spændende stilling som intern flyver i afdelingen.

I Endoskopiafsnittet foretager vi kikkertundersøgelser af:

  • Spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (Gastroskopi)
  • Tyktarm (Koloskopi)
  • Endetarm (Sigmoideoskopi)
  • Galdegangene (ERCP)

Kirurgisk-Gynækologisk sengeafsnit består af i alt 38 senge: 6 gynækologiske og 32 kirurgiske sengepladser. Vi modtager akutte patienter døgnet rundt via Akutmodtagelsen og planlagte patienter til f.eks. operation i hverdagene.

I Kirurgisk ambulatorium ser vi patienter, der enten er henvist til forundersøgelser, kommer til kontrol eller til svar på undersøgelser.

I de enkelte afsnit arbejder lægesekretærerne i høj grad selvstændigt. De er selv med til at planlægge det daglige arbejde og træffe beslutninger. Selvfølgelig med god mulighed for sparring, samarbejde og hjælp fra ledelsen

Vores fornemmeste opgave er at give patienterne og de pårørende den bedste service og oplevelse i vores afdeling. Vi har et meget tæt samarbejde med læger og sygeplejersker og sekretærerne har en essentiel rolle i sikring af patientrettigheder, den mest optimale drift og korrekt registrering af patientforløb.

I vores dagligdag har vi mange opgaver som er registreringsrelaterede og med mange forskellige patientkategorier; Cancerpakker, maksimale ventetider, behandlingsgaranti, patienter i kontrolforløb og udrednings- og screeningspatienter, sætter vi en stor ære og omhu i, at sikre at patientforløbet og dets registrering er korrekt.

Vi kan tilbyde dig:

At vi som tægesekretærer i Kirurgisk Afdeling er en meget værdsat faggruppe og vi inddrages i mange arbejdsprocesser og tænkes ind i tværfagligheden kontinuerligt.

At ingen dage er ens og at du ikke kommer til at kede dig.

En proaktiv gruppe, hvor vi i høj grad er parate til at udvikle vores kompetencer og være nytænkende i forhold til at byde ind på nye opgaver.

Stor mulighed for at påvirke arbejdsprocesser.

At det går stærkt i hverdagen både opgavemæssigt, men også den faglige udvikling.

En afdeling, hvor vi sætter en stor ære i at dyrke det gode kollegaskab, gode humør og fleksibilitet i opgaveløsningen.

Samtaler vil som udgangspunkt finde sted 28. juni. Tidspunkt aftales nærmere.

Vi glæder os til at høre fra dig. Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35680&linkref=18026&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851698

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet