Vil du være med til at gøre en forskel for vandløbene i Holbæk Kommune?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny kollega til en fast stilling i vandløbsteamet. Her skal du være med til at sikre, at vores vandløb bliver bedre levesteder for planter, fisk og smådyr samtidig med, at vandet kan ledes væk fra landbrugsarealer mv.  Med godt 250 km vandløb er vi en kommune, hvor vandløbsnaturen og det åbne land fylder noget i dagligdagen.

Vi tilbyder en alsidig hverdag vekslende mellem tilsyn i felten og kontorarbejde med både myndigheds- og driftsopgaver. Alt sammen med en stor berøringsflade - både i egen organisation og blandt lodsejere, interesseorganisationer, entreprenører og tekniske rådgivere. Vi har flextid og mulighed for hjemmearbejde. Arbejdsklimaet er tillidsfuldt og med plads til at sige sin mening. Herudover vil du blive en del af en afdeling med et godt sammenhold og fælles fokus på at levere resultater i forhold til de stillede opgaver. 


Om jobbet
Du skal bl.a. være med til at myndighedsbehandle vandløbsprojekter og sikre, at vandløbsvedligeholdelsen udføres på en balanceret måde i forhold til både afvandings- og naturhensynet. Opgaverne spænder vidt og dækker alt fra hydrauliske beregninger og juridiske problemstillinger til konflikthåndtering og tilsyn. Den ideelle ansøger har erfaring med nogle af områderne og lyst til en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver.

Opgavefordelingen i teamet vil afhænge af dine kvalifikationer, interesser og teamets prioriteringer, som løbende justeres. Da vi har store ambitioner for fremtiden, lægges der vægt på, at du vil være med hele vejen. Planlægningen er allerede i fuld gang, og udover de årligt fast tilbagevendende opgaver, har vi en række vandløbsrestaureringsprojekter, som skal sættes i gang i det kommende år.

Holbæk Kommune ønsker, at kommunen opleves som en helhed, når vi møder borgere og virksomheder. Det stiller krav til vores kommunikationsevner. Vi arbejder med tæt inddragelse af interessegrupper, og det er derfor vigtigt, at du er god til at kommunikere med forskellige målgrupper. 

Teamet
I Natur og Miljø afdelingen er medarbejderne primært tilknyttet ét team, men vandløbsområdet krydser ofte andre myndighedsområder, hvilket stiller krav til samarbejdet med kolleger med henblik på at finde fælles løsninger, der kan honorere gældende regler og krav på tværs af fagområder. 

Vandløbsteamet beskæftiger lige nu to biologer på fuld tid samt en projektleder, der også er tilknyttet naturteamet. Vi er et team med en meget bred opgaveportefølje. Prioriteringen af opgaverne er vi ikke altid selv herre over, hvorfor du skal værdsætte en vis uforudsigelighed i hverdagen. 

Som vandløbsmyndighed har vi en del lodsejerkontakt.  Uanset formål lægger vi vægt på konstruktiv og respektfuld dialog, da vi tror på, at det fører til de bedste løsninger. Som vores nye kollega er det derfor vigtigt, at du er nysgerrig og har gåpåmod i forhold til at mestre dette felt.


Dine kompetencer
Vi forestiller os, at den ideelle kandidat har relevant erfaring indenfor vandløbsområdet eller med myndighedsarbejde på andet relevant fagområde. Du har kendskab til og forståelse for natur- og miljøforvaltning i bred forstand og har lyst til og mod på at være med til at indfri de politiske mål på vandløbsområdet. 

Vi forventer, at du har:

  • en grundlæggende viden om biologi og økosystemer.
  • lyst til at sætte dig ind i juraen på vandløbsområdet.
  • gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt.
  • gode samarbejdsevner, men også selvstændighed. 
  • forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.
  • lyst til at arbejde med opgaver, der indeholder interessemodsætninger.
  • evne til at omsætte viden og erfaring til løsninger.
  • kørekort (kategori B).


Det vil være et plus, hvis du har erfaring med:

  • vandløbsvedligeholdelse.
  • anlægsprojekter.
  • udbud og indhentning af tilbud eller kontraktstyring.
  • sagsbehandling efter vandløbsloven.
  • VASP, VandløbsGIS og evt. vandløbsopmåling.

Derudover må du gerne have erfaring med eller viden om vandløbsrestaurering samt viden om ferskvandsøkologi/-biologi og hydraulik/hydrologi.

Hvem er vi
Du får 25 kompetente og engagerede kolleger i afdelingen Natur og Miljø, der samlet set dækker kommunens myndighedsopgaver på natur-, miljø- og vandområdet. Du får kolleger, som ud over at arbejde med vandløb, arbejder med spildevand, grundvand, jord, natur samt udvikling af byernes og lokalområdernes grønne strukturer.

Vi er en afdeling med stor mangfoldighed i forhold til bl.a. uddannelsesmæssig baggrund, erfaring og alder. Vi holder til i et åbent kontorlandskab ved Holbæk Havn. På kontoret har vi en uformel omgangstone, og der er højt til loftet. Alle hjælper alle, hvis man har behov for hjælp på et område, man ikke tidligere har arbejdet med.

Afdelingen Natur og Miljø er en del af det tekniske myndighedsområde: By, Landskab og Mobilitet, og hører under chefområdet Vækst og Bæredygtighed, der er det samlede brede tekniske område i Holbæk Kommune.


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, og vi ønsker den besat pr. 1. februar eller hurtigst muligt derefter.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.


Ansøgningsfrist
Vi skal modtage din ansøgning seneste søndag den 3. december 2023.
Samtaler vil blive afholdt i uge 50.

Eventuelle spørgsmål kan stilles til vandløbsmedarbejder Michael Tranekjær Jensen på 72368692 eller afdelingsleder Camilla Wikke, tlf. 72 36 11 97, cawik@holb.dk. 
 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 73.700 indbyggere og 4.930 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938058

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet