Kl. 01.18 modtog politiet flere anmeldelser om en brændende bil på en parkeringsplads.
Politi og brandvæsen kom frem til stedet, hvor branden havde spredt sig til flere biler, og i alt otte biler var beskadiget af branden. Området omkring de brændende biler blev afspærret, og ilden blev slukket af brandvæsnet.
Politiets brandefterforskere skal nu undersøge den bil, hvor branden opstod for at forsøge at finde frem til årsagen til branden, herunder om der ligger noget kriminelt bag.
Personer, som har set personer eller køretøjer på p-pladsen forud for branden, eller som har oplysninger om, hvordan branden opstod, bedes kontakte politiet på telefon 114.