BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hæmodialyseafsnit 30- 2, som er en del af Medicin 1 på Holbæk Sygehus søger pr. 1.3.2024 eller snarest muligt en Social- og sundhedsassistent (SSA), til fast stilling til varetagelse af pleje- og serviceopgaver. Som SSA i afsnittet, vil du være en del af et det samlede team omkring pleje- og serviceopgaverne.
Denne funktion kræver:
- Fokus på basispleje, forflytning, kost- og væske-restriktioner
- Bistå sygeplejerskerne i akutte situationer.
- Ordenssans i forhold til udførelsen af arbejdsopgaverne
- Evne til at have overblik over, hvor der er behov for hjælp til kollegaer
Stillingen er med fast dagtjeneste, arbejdstiden er på 37 timer pr. uge, herunder også weekend arbejde hver anden lørdag samt nogle af helligdagene. Mødetiden er kl. 7.15-14.45 og hver anden fredag og lørdag er mødetiden kl.7.15-14.15
Social- og Sundhedsassistenten skal varetage nedenstående arbejdsopgaver:
Arbejdsopgaver:
- Hjælpe patienterne med at blive vejet og følge dem fra patientomklædningen til dialysestuerne
- Hjælpe sygeplejerskerne med forflytning af patienter og ved behov personlig pleje
- Hjælpe sygeplejerskerne færdig på dialysestuerne
- Holde orden i skyllerum, på gangen og patientventeområdet
- Ansvar for patient-skabene og holde orden i patientomklædningen
- Sætte depotvarer på plads i Selvbetjent dialyseafsnit
- Ved behov aflevere blodprøver på KBA, hente blod, hente medicin på nefrologisk afsnit
- Varetage ekstraopgaver på dialysestuerne
- Bestille, printe og samle diverse patientpjecer
- Opgaver med anretning og servering af måltider til patienterne i centerdialysen (CHD) og i selvbetjent dialyse (SHD), afrydde og vaske op
- Opfylde sterilvogne til hver patientstue med dialyserelaterede forbrugsmaterialer
- Sætte hjemkomne depotvarer på plads både i CHD og SHD
- Almindelig oprydning og bortskaffelse af pap, risikoaffald og vasketøj til affaldsrummet
- Redigere informationstavlen vedr. de patienter, der kommer på de forskellige dialysehold
Om dig som kommende kollega:
- Erfaring med patientrelationer
- Skal kunne arbejde selvstændigt og problemløsende indenfor eget kompetenceområde
- Kendskab til de hygiejniske principper
- Evne til at lære nyt
- Har kendskab til IT på brugerniveau og gerne mere
- Er kvalitetsbevidst
- Kan samarbejde og er mødestabil
- Kan trives i en travl og tit uforudsigelig hverdag
- Interesseret i at bidrage aktivt til løsning af kerneopgaven i afsnittet
Vi har generelt meget fokus på vores arbejdsmiljø og psykologiske tryghed i arbejdet.
Dialyseafsnittet kan tilbyde:
Struktureret introduktionsforløb de første 4 uger afhængig af erfaring og kompetencer.
Dialyseafsnittet er et travl afsnit, hvor der fokuseres på kvaliteten af den leverede service og den nære kontakt til patienterne. Alle medarbejdere er med til at skabe de gode patientforløb.
- Hygiejnen er i højsædet, så kendskab til de hygiejniske principper er en fordel.
- Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø
- En god og grundig introduktion til arbejdet
- Et job, hvor der lægges stor vægt på selvstændighed og medansvar
Vi værdsætter et godt tværfagligt og socialt miljø. Humor, tålmodighed og god stemning er kendetegnende for afsnittet.
Vi betragter åbenhed, hjælpsomhed og samarbejde som værdifulde nøgleord.
Hvis du er blevet inspireret til at søge stillingen og har lyst til at være medlem af et godt team, vil vi meget gerne høre fra dig. Ansættelsessamtaler finder sted efter aftale.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986282