BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du bekendt med social kapital med flair for trivsel, styring og tværgående samarbejde? Vil du være strategisk leder på et omfangsrigt handicapområde i en rivende udvikling med fokus på faglig, stabil og rentabel drift og et stort budgetansvar?
Så skal du læse videre.
Er du drevet af at gøre en forskel for borgere på det specialiserede voksenområde og samtidig arbejde med ledelse af de dilemmaer det også aktuelt byder på, så har vi en spændende stilling.
Som strategisk leder vil du være i spidsen for en række meningsfulde tilbud og aktiviteter for voksne borgere med handicappede voksne borgere. Alt fra botilbud, beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud til §85 udkørende medarbejdere, er en del af tilbudsledernes indsatser.
Borgerne i Voksen Handicap er farverige, og der er garanti for du møder smil både fra dem og motiverede medarbejdere, når du bevæger dig ud for at mødes med lederne på de forskellige tilbud, som er geografisk spredt ud over Holbæk Kommune.
Det strategiske område Voksen Handicap består af 4 tilbudsledere i direkte reference, 5 teamledere, 360 medarbejdere og herunder et MED-udvalg, der rigtig gerne vil være med til at skabe nødvendige forandringer på området.
Det strategiske område er en del af et samlet socialområde for både børn, unge og voksne, der arbejder med at skabe gode rammer for, at borgere med særlige behov kan opleve et værdigt og selvstændigt liv med trivsel, fællesskab og udvikling ud fra den tilgang, at udsatte børn, unge og voksne har mest muligt ansvar for og medbestemmelse over deres eget liv.
Udover at du bliver leder af det dygtige tilbudslederteam i Voksen Handicap, bliver du også en del af strategisk ledergruppen med vores chef og 7 erfarne, dedikerede lederkollegaer. Også her lægger vi vægt på social kapital i et fælles lederrum hvor dilemmaer, meninger og ideer brydes respektfuldt med fokus på bolden. Desuden får du en chef med blik for dine potentialer og hvordan vi spiller hinanden stærke sammen til gavn for borgerne.
Vores tilgang er, at selvom vi er drøngode, har vi altid plads til forbedring. Visionerne er klare, og vejen dertil skabes sammen med dig, de øvrige ledere, medarbejdere og borgere.
Vi venter på dig med opgaver og har ønsker til dine faglige og personlige kompetencer
Som vores nye strategiske leder er du rammesættende, relationel og kommunikativ stærk og skal kende til, kunne mærke og lede med social kapital.
KRAP er efter socialstyrelsen anbefalinger den gennemgående tilgang i borgerarbejdet på tværs af handicapområdet. Vi har netop som ledelse haft en revitaliseringsdag herom og du skal kunne arbejde videre med, hvordan der sikres fortsat fokus, anvendelse og implementering på tilbuddene. Alt det skal ske under hensyntagen til og i samspil med, at området også er økonomisk udfordret og der er et behov for styring og ledelse.
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med ledelse og er klar på at lede ind i et område med flere forskellige fagligheder. Her har vi blandt andet et særligt fokus på hvordan det socialfaglige og sundhedsmæssige kommer til at spille stærkt sammen, og hvordan vi samarbejder omkring mulige synergier med for eksempel det nærliggende Sundheds og ældreområde.
Du står på et ledelsesgrundlag, som gør dig til en leder med et værdisæt som kan understøtte kerneopgaven. Dette betyder, at du strategisk sætter borgerne i højsædet, samtidig med at du er med til at skabe en attraktiv arbejdsplads og er stærk i at dyrke et rigt samarbejde såvel internt som på tværs. Dette på en måde der sikrer at området har de bedst mulige rammer og mulighedsbetingelser for at løfte kerneopgaven.
Du er en visionær leder, som kan navigere i en travl hverdag og har vedudviklede strategiske evner. Herunder er i stand til lede tillidsbaseret og skabe rum for motivation, sætte retning og få følgeskab, samtidig med at du skaber overblik og struktur sammen med dine ledere.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation og har blik for økonomi og styring.
Udover at du sandsynligvis har en uddannelse eller erfaring inden for området i bred forstand, har vi forventning om du har en lederuddannelse eller har lyst til at tilegne dig uddannelse.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Du får reference direkte til Chef i SIOU, Ina S. Ringsdal.
Tiltrædelse snarest muligt.
Yderligere oplysninger:
Du er meget velkommen til at kontakte nuværende strategisk leder Lotte Vandel tlf. 72 36 13 95, Chef, Ina S. Ringsdal tlf. 72 36 99 47 eller tilbudsleder Pernille Christoffersen tlf. 72 36 74 82 for yderligere oplysninger.
Jobbet er blevet ledigt, da nuværende strategiske leder er overgået til andet strategisk lederområde i samme kerneområde.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 7. marts 2024.
Vi holder 1. samtale den 13. marts 2024 og eventuelt 2. samtale den 20. marts 2024. Imellem samtalerne vil der være test.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Jernbanevej, 6, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990564