Teamkoordinator søges til nøgleposition i Holbæk Sportsby Svømmecenter

dato

Teamkoordinator til Svømmecenteret

Holbæk Sportsby

Vi søger en engageret og struktureret Teamkoordinator til vores Svømmecenter, som trives med både den daglige drift, koordinering af medarbejdere og udvikling af aktiviteter.

Som Teamkoordinator bliver du en vigtig del af den daglige drift og fungerer som Kundeservicechefens højre hånd samt bindeled mellem medarbejdere, ledelse og Sportsbyens øvrige afdelinger.

Dine primære opgaver

Daglig koordinering og medarbejdere

  • Koordinere den daglige drift og arbejdsfordeling i Svømmecenteret
  • Planlægge bemanding og vagtplaner for livredderne
  • Selv indgå i vagtplanen som livredder og være en aktiv del af driften
  • Være sparringspartner og kontaktperson for medarbejderne
  • Introducere og oplære nye medarbejdere
  • Skabe struktur, tydelige aftaler og god kommunikation i teamet

Drift, kvalitet og sikkerhed

  • Sikre, at Svømmecenteret altid fremstår rent, indbydende, sikkert og klar til gæster
  • Følge op på rengøring, udstyr, faciliteter samt fejl og mangler
  • Koordinere relevante driftsopgaver med Driftschef og leverandører
  • Sikre, at kvalitets- og sikkerhedsprocedurer efterleves
  • Bidrage til forbedring og effektivisering af arbejdsgange

Aktiviteter og udvikling

  • Koordinere og udvikle kommercielle aktiviteter og hold
  • Koordinere instruktører, tider, faciliteter og bemanding
  • Samarbejde med Holbæk Svømmeklub om kommercielle hold sammen med Kundeservicechefen
  • Bidrage til nye aktiviteter, der skaber mere liv og øget omsætning
  • Følge op på kvalitet og gæsternes oplevelse

Samarbejde på tværs

  • Være et vigtigt bindeled mellem Svømmecenteret og Sportsbyens øvrige afdelinger
  • Samarbejde med de øvrige Teamkoordinatorer om fælles arbejdsgange og vidensdeling
  • Sikre, at beslutninger og aftaler bliver omsat til praksis
  • Bidrage til en stærk samarbejds- og servicekultur på tværs af Sportsbyen

Vi forventer, at du

  • Har naturlig gennemslagskraft og tør tage ansvar
  • Er god til at motivere og engagere dine kolleger
  • Har lyst til at udvikle både mennesker, drift og aktiviteter
  • Har erfaring som livredder og relevante certificeringer
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
  • Er tydelig i din kommunikation og god til at samarbejde
  • Kan skabe overblik og bevare roen, også når der er travlt

Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar, gå forrest og være med til at skabe en velfungerende hverdag for både medarbejdere og gæster.

Vi tilbyder

En spændende og alsidig nøgleposition i Holbæk Sportsby med mulighed for at påvirke og udvikle Svømmecenterets drift og aktiviteter.

Stillingen er både praktisk, koordinerende og administrativ og der vil på sigt være mulighed for medarbejderansvar for den rette kandidat.

Du refererer ledelsesmæssigt til Kundeservicechef Tulle Wallem og har faglig reference til Driftschef Max Wibholdt Houlind omkring drift, vedligehold, tekniske forhold og rengøring.

Ansøgning

Hvis du kan se dig selv som den, der går forrest, skaber overblik, følger op og får tingene til at ske, vil vi gerne høre fra dig.

Ansøgningsfrist: d.15. september 2026



Vi forventer at afholde samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holbæk SportsBy, Sports Allé, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3decb7e6-d600-479e-b094-c02843c7c669

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler